Om Glostrup
Byen omtales for første gang i perioden mellem 1186 og 1197 som Glostorp, men byen er formentlig endnu ældre, og meget tyder på, at den er grundlagt nogenlunde samtidig med opførelsen af Glostrup Kirke omkring 1150, hvor landsbyen opstod omkring kirken og gadekæret. Men antallet af gårde i landsbyen på dette tidspunkt kender man ikke.
I 1847 åbnede Danmarks første jernbane på strækningen København-Roskilde. Én af stationerne på strækningen blev placeret ved Glostrup (Glostrup Station), der dermed fik flere daglige togforbindelser til København og Roskilde. At jernbanen kom til byen betød i de første år kun begrænset vækst i området. Byen var fortsat en landsby, hvor hovedparten af indbyggerne ernærede sig ved landbrug.
Undtagelsen var åbningen af Glostrup Bryggeri i 1845. Bryggeriet fik senere stor betydning for byen, og i 1890 beskæftigede det 48 af Glostrups befolkning.
Læs evt. mere om Glostrup ved at: Klikke her